Forfatterarkiv Søren Mouritsen

Opråb!

Bestyrelsen har i flere år bokset med rygter og historier om snyd og uhensigtsmæssig adfærd på banen. Vi har prøvet at håndtere dette på bedste vis og prøvet på diplomatisk vis, at appellere til jer alle ved at fortælle inden matcherne at vi spiller efter reglerne, er der uenigheder skal de ordnes i de enkelte bolde, følg etiketten, regler osv. osv. Men det har tydeligvis ikke hjulpet!!

Vi har et fantastisk fællesskab, vi mødes om golfen, hygger, driller og nyder hinandens selskab. Vi har et stærkt og unikt fællesskab og er en dynamisk og homogen gruppe. Men er der en ting vores gruppe ikke kan overleve, så er det snyd, hvisken i krogene, sladder og rygter.

HVIS foreningen Golfnørderne skal overleve beder vi ALLE respektere HINANDEN først, så golfen og dens regler.

Vi er alle voksne mennesker og vi gider ikke lege politimænd. Vi kan alle tælle forkert eller lave en fejl, men decideret snyd, er aldeles ikke ok. Alle kender reglerne, så følg dem.

For helvede…Det er jo bare golf!
Men respekten for hinanden er ikke ‘bare’!!!

I Golfnørderne spiller vi golf efter reglerne og følger den i golfsportens angivne etikette.
Vi forbedrer ikke boldens leje, vi flytter ikke bolden, vi løfter ikke bolden eller på anden måde forbedrer lejet. Vi tramper ikke græs eller andet ned bag bolden, nogle steder på banen. Vi går ikke med bolde i lommen, vi kaster eller sparker ikke bolde tilbage på banen hvis de er Out of Bounds og vi tæller rigtigt. Vi markerer/kalder vores provisoriske bold, så der ikke er tvivl om hvad der er den provisoriske og hvad der er den første bold osv. osv. osv.
Det er til enhver tid ens eget og markørens opgave at sørge for at disse regler og etiketten bliver overholdt. Sig til hinanden hvis I ser nogen lave fejl, hjælp hinanden og respekter hinanden. Evt. tvister afgøres i bolden.
I kender alle reglerne, respekter hinanden og golfen!

Og det kan godt ske når du har læst dette, at du tænker “Nå, den var ikke til mig”

MEN DET ER DET!!!!!

Det gælder os alle. Vi bruger meget tid og energi på at skabe rammerne for Golfnørderne, så vi alle kan have det sjovt, hygge, konkurrere og spille golf. Men vi vil ikke tolerere snyd, hvis det ikke stopper øjeblikkelig, stopper bestyrelsen med omgående virkning, så må vi beklageligvis lukke vores fantastiske og unikke lille forening, eller også må andre tage over. Vi vil ikke bruge vores energi og tid på at arrangere Matcher osv. for at det så bliver ødelagt af snyd, sladder og dårlig stemning.

Med venlig men bestemt hilsen
Thomas, Søren, Brian

Masters 2019

Halløj derude i sommerlandet.

Ferien synger, for de fleste, på sidste vers og nu bliver det alvor!

Den 21. september går det løs i verdens bedste golfturnering: GN MASTERS 2019.

Forberedelserne er i fuld gang, men vi har brug for din hjælp.

Meld dig til på hjemmesiden, hvis du deltager, svar på denne mail, hvis du IKKE deltager.

Vi vil gerne have dit svar asap, da vi skal informere Brundtland om deltagerantal og vi skal have lavet programmet færdig.

Så vi vil gerne have bindende tilmelding fra jer senest 17. august

Programmet ser i grove træk sådan ud:

Fredag 20/9-2018:

Træningsrunde Kl. 09.30, 09,37, 09.45 og 09.52, bare meld jer på, runden er betalt

Ankomst Check ind på hotellet fra kl. 12.00

16.00 MASTERS CHOICE v/ Claus Blem Jensen

18.30 Middag incl. vin, øl og vand ad libitum i 4 timer

22.30 -? Hygge

Lørdag 21/9-2018

7.30 – 8.30 Morgenmadsbuffet

8.30 – 9.15 Opvarmning

9.30 Masters runde 1 (Husk mulepose med mad og vand m.m.)

Ca. 14.30 Frokost: Burger + pomfritter + 1 øl/vand

18.00 Uddeling af årets Yoda Golfnørd og evt. info. Medlemmerne stemmer om hvem der er Årets Yoda Nørd.

19.30 Middag incl. vin, øl og vand ad libitum i 4 timer

Søndag 22/9-2018

7.30 – 8.30 Morgenmadsbuffet

8.30 – 9.15 Opvarmning

9.30 Masters runde 2 (Husk mulepose med mad og vand m.m.)

Ca. 14.30 Frokost: Biksemad + 1 øl/vand

15.00 Præmieoverrækkelse, holdfoto og tak for i år.

Hele pakken koster 2.900 kr. pr. person i dobbeltværelse

Ønsker man enkeltværelse er pakkeprisen 3.400 kr.

Ønsker man overnatning fra torsdag aften koster det 395,- kr. incl. morgenmad fredag.

De 395,- overføres sammen med betalingen for Masters.

Ønsker du dette, så skal dette oplyses i din tilmelding eller på mail til os.

Oplys også, i tilmeldingen, hvem I deler værelse med eller om I ønsker enkeltværelse.

Betaling skal være registreret på GN kontoen senest 1/9 ellers annulleres tilmeldingen

Der er bestilt 4 tee tider fredag formiddag, fra kl. 09:30, for dem der kan/vil. Greenfee er incl. i den samlede pakke denne gang. Henvend dig til Søren Mou for tilmelding.

Vil du bidrage med præmier, så sig til i god tid, så vi kan lave en god præmie fordelingsnøgle ?

Ellers er det bare at bede vejrguderne om golfvejr og golfguderne om god golf

Har du spørgsmål eller kommentar er du velkommen til at skrive til os.

Med sommerlige hilsener

Thomas, Brian, Søren

PS: Husk at tilmelde jer matchen i Hammel 17. august.

Resultat THE CHAMPIONSHIP 2017

” 11 mand var mødt frem til sidste turnering inden den altafgørende Masters. Med en mand strandet i Dublin, et afbud fra morgenstunden, ferie, arbejde og bagstive Smukfestdeltagere, mødtes vi i klubhuset i Tange Sø’s klubhus. Vejudsigten var ikke med os, og nogle nørder var i mere eller mindre grad ramt af tømmermænd og træt i forbindelse med Smukfest.

Efter endt opvarmning tee’ede vi ud. Første slag på hul 1 var næsten ikke slået, da regnen kom og blev ved til vi alle var i klubhuset igen. Det var IKKE Golfnørd vejr. Banen stod flot på trods af regnen. Den var udfordrende og flere huller var rigtig flotte og svære. Specielt hul 8 var der meget snak om i klubhuset bagefter. Et lang par 5 hul som bød på rigtig mange udfordringer.

Svalle var i topform. Med overskud i regnen, piben i munden og en fantastisk 3 wood, spillede han sig til en flot sejr med 35 point. På trods af for lidt søvn og tømmermænd, cruisede ”Stabile Hammer” sig ind på en lige så flot 2.plads(som ingen jo husker ?) Bo blev en flot nummer tre.

Tommy Kling, som måske var hårdest ramt af festival tømmermænd, forsvarede flot sin ”Yoda hue” med 14 point og bærer altså også denne på første runde af Masters.

Spændingen er intakt til vores finaleweekend, både i top og bund. Så vi har en fantastisk Masters i vente.”

Resultat af THE CHAMPIONSHIP

Stillingen i GN-Touren 2017

 

BEMÆRK AT STILLINGEN ER REGULERET SÅ RINGESTE RESULTAT ER TRUKKET FRA. (Nyt tiltag i 2017)

Julefrokost

Kære Golfnørder,

Endnu en vellykket Golfnørdsæson er overstået, og træningen til den næste er, efter sigende, så småt i gang. Der er dog laaaang tid til sæsonen bliver skudt i gang igen. Det betyder samtidigt at der går alt for lang tid indtil vi kan håne, prale og drille hinanden igen J

Derfor inviteres I hermed til Golfnørdernes julefrokost. Så har vi mulighed for en hyggestund i den lange mørke sæson, hvor golf med Nørderne ikke er på kalenderen.

Vi mødes på Sharks lørdag den 17. januar kl. 15.00. Her har vi booket Golfsimulatormaskinerne til klokken 19.00. Der kan være 2 x 4 mand af gangen. Der masser af andre underholdningsmuligheder for dem der venter på deres tur, f.eks Pool, spillemaskiner og baren J

Herefter går vi på Flammen, hvor der er bestilt bord til 19.30. Her skal vi have total Golfnørd favoritmad: Buffet!

Pris 219.- person excl. drikkevarer.

De 219,- kr. bedes indbetalt på Golfnørd kontoen senest 10. januar.  Drikkevarer afregner i selv i restauranten.

Danske Bank
Registreringsnummer: 3627
Konto: 3627886152

(Husk at skrive navn tydeligt ved overførsel)

Efter vi har spist, drager vi ud i det Aarhusianske natteliv. Casablanca, har på baggrund af succesen sidste år, været nævnt som en oplagt mulighed.

Så kære Golfnørd, find julehumøret frem igen i januar, og skynd dig at melde dig til årets bedste julefrokost. Tilmelding til julefrokost udvalget på mail. Tilmeldingsfrist 31.12.2014.

Vi ses

Med birdie-hilsener

Julefrokostudvalget

Claus Blem, Brian Hørup og Søren Mou