Resultat THE CLASSIC 2016

Resultat THE CLASSIC 2016

IMG_6760Hov-Hov, hvad skete der der?! Hr. Jungså brændte Skovbanen ved Holstebro fuldstændig af og tog førstepladsen med en score på 42 7/8 point.

Banen var grøn, flagene placeret i kopperne på green og 16 super tændte golfnørder svedte alledere ved hul 1. Der var tændt for varme og sol og slukket for vinden. Optimale forhold til lækker golfspil.

Efter at vi havde fået en helt ny poloshirt (Tak til Søren for at bruge tid på det) og dejlig morgenbuffet, blev det alvor og der skulle varmes op for at levere kongegolf.

IMG_0404Der blev spillet god golf ude på banen og samtidig hygget. Præcis som det skal være i Golfnørderne. Der skal lige nævnes 2 nørder der spillede under ekstra pres. Per L. der kom direkte fra afslutningsfest i Århus og Steen K. der gik 18 huller i 30 grader med taberhuen fra vores sidste Major. Godt gået til begge. Til information skiftede huen ejermand til Niels J. Lind efter runden. Med 17 point er det fuldt fortjent at han bærer den i August.

Tilbage til GN-Touren. Hvad sker der med Hr. Jungså? Han vandt igen i overbevisende stil og ligner en der kan true kongen af GN-Touren, Henrik H. Pedersen. Vi fangede Hr. Jungså i mængden af nysgerrige golfere der ville have gode råd til at forbedre deres golfspil.

Du ligger nu nummer 1 i GN-Touren, kan du holde afstanden ned til nummer 2 og 3?

Hvem ligger 2 og 3?

Hvad skete der idag?

Græsset var grønt og bolden rund, så er det altså ikke svært 😉

Hvornår, på runden, gik det op for dig at du kunne vinde igen?

Det var faktisk på vores sidste runde. Tænkte, at med det golf de andre spiller for tiden, skal der ikke meget til for at vinde 🙂 (Det skal ikke med i interview). Nej, pjat. Jeg talte med Henrik H. på hul 11, hvor han fortalte han var vendt i 20 point, så jeg kunne bare komme an. Det gjorde jeg så.

Nu er der sommerpause, hvad skal du lave indtil den 4. Major i August?

Er blevet inviteret til Kina for at vise hvordan man bliver en vinder på golfbanen. Så det skal min sommer gå med.

Får du tid til at forberede dig til de sidste runder på GN-Touren?

Nej, det er heller ikke nødvendigt 🙂 Men vil da ønske de andre på touren får øvet lidt…

Søren Moritsen og Henrik Lenler sluttede på 2. og 3. pladsen med 40 point 7/8 Hcp og 5 nørder spillede sig ned i handicap. Tillykke.

Vi takker af herfra og ønsker alle en god sommer. Glæder os til at se mere fra GN-Touren der starter op igen d. 13 August på Silkeborg Golf

Resultaterne kan ses på følgende sider:

Resultat af 2016 THE CLASSIC

GN-Touren “Race To Brundtland”

Om forfatteren

Brian Jungså administrator

Håbløs til golf, men giver det chancen hver gang. Altid hyggelig samvær med Golfnørderne