Trick til langsom spil med Golfnørderne
Golfnørderne har efterhånden igennem mange år yndet at spille langsomt på runderne ude i landet. Og nu løfter vi sløret for hvordan vi udføre denne kunst og “Pisser” vores “Medgolfer” af på banerne.
Fra Tee til Green
- Vent med at udfylde dit scorekort til at du er ved Tee-boxen og det er din tur. Det er en dårlig ide at have det udfyldt på forhånd og signalere parathed.
- På Tee boxen venter vi pænt med hænderne i lommen uden at have bold/Tee eller club klar før det bliver ens tur. Der skal jo klappes af det flotte slag der sendes afsted. Og det er svært med både bold/Tee/Club i hånden.
- Der ventes med at pakke Tee og Club ned i tasken før alle har slået.
- Hvis man skal slå en provisorisk fra Tee-boxen skal man IKKE hente en ny bold i tasken før alle har slået.
- Hvis der skal ledes ude på banen, leder ALLE efter bolden og bruger naturligvis den tid det tager (5 minutter + 2). (Også selvom man nok godt ved den er væk).
- Man venter pænt bag den bagerste bold på fairway og koncentrere sig kun om at se det flotte slag blive sendt afsted. Du går ikke frem til din bold, selvom det ikke er til gene for den spiller der kommer før dig.
- Først når det er din tur læser du baneguiden, checker placering af din bold, vurdere om du skal lægge op eller gå efter pinden/Green.
- Vær helt sikker på du har valgt det korrekte jern/Club til udførsel. Gerne tage flere prøveslag og gerne prøve flere jern af inden udførsel af slaget.
- Hvis du har ramt ubehagelig rough krydser du fingerne og håber du finder den. Du spiller ikke en provisorisk med, da det ligner nederlag og basis for hån. Nej, så hellere gå tilbage til udgangspunkt efter endt “5 minutter” og prøv igen.
Greenspil
- Når alle bolde ligger på green, skridter vi op og finder den bold der er længst væk. Vi skal jo ikke snyde.
- Når spilleren er fundet går de andre ud af green og afventer “Superputtet”.
- Du må under ingen omstændigheder tjekke linjen og længden på din egen bold og forberede dig til det er din tur, samtidig med ham/hende der skal putte.
- Prøveslag er forbudt. Først når det er din tur.
- Marker altid din bold, også inden for en halv meter. (Sæt det ikke er din tur)
- Når det bliver din tur kan du forberede dig. Læse linjen, lægge bolden tilrette, checke linjen igen, prøveslag og så putte. Gør IKKE færdig selvom den er “Lige til”. Marker din bold og gå ud af green.
- Når alle bolde har været i koppen tæller man lige sine slag og checker om alt gik korrekt til. Forlad IKKE green. Ros, hvis det skal til. MEN bliv på green.
- Skriv score på scorekort inden hullet forlades. Det er god skik. Dette kan naturligvis ikke gøres på næste Tee eller næste fairway.
- Og altid klar til en fotosession 🙂
Dette er blot nogle af de tricks vi kan, når vi er ude og golfe.
Mvh.
Golfnørderne
Om forfatteren