15 ivrige golfnørder mødte op hos Lyngbygaard Golf Klub og klar til kamp. Humøret var højt og der blev budt velkommen til de spillere der ikke var med ved “The Open”. Der i blandt Thomas Lind der ikke lagde skjul på at han var i topform med en netop overstået god runde ved Vejle Golf Klub. Vejret var med os. Slud og frost var erstattet af høj sol, 10-12 grader og let vind. Fantastiske forhold til rundens golfturnering. Rundt om på opvarmningsanlægget summede det af optimisme om en god runde golf. Selv Steen Kodahl virkede klar efter en hård nat.
Turneringen startede kl. 10:00 og man kunne fornemme at banen var klar til at udfordre os. Fairways klippet til og greens var super optimeret. På hul 6 kom der lige en Birdie på Per Leonhards scorekort og det skulle naturligvis lige fejres med billede og på Facebook. Gode drives, gode indspil og puts læst korrekt gjorde at scores noteret blev mere end streger og 1 point rundt om på banen.
Efter ende runde, blev der talt sammen. Scores på dagens runde var meget spredt og lige fra 20 point til 37. Ærgelser og glæde rundt iblandt golfnørderne der dog alt i alt har haft en god oplevelse. Dog skilte en nørd sig ud og havde ret i at formen er i top. Thomas Lind præsterede at gå banen rundt med 37 7/8 point, skarpt forfulgt af Claus Blem og Thomas Ravnholm med hhv. 35 og 34 point. Godt gået af alle 3 og overordnet er kampen igang. Der blev vendt op og ned på stillingen i “Race To Himmerland” og spændingen er intakt dog med Henrik H. Pedersen i spidsen. Stort tillykke til Thomas Lind i “The Invitational” 2014.
Result af GN-Tourens “The invitational”
Stillingen i “Race To Himmerland”
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Om forfatteren