Sæsonstart for “The Race To Himmerland”

Sæsonstart for “The Race To Himmerland”

Så er der kun én måned til sæsonstart og til at vi indleder trofæjagten “The race to Himmerland”!
Alle turneringer + dato ligger allerede klar, så husk at tilmelde dig på vores website.
Vi skal spille følgende baner i år:
Lübker
Lyngbygaard
Stensballegaard
Vejle
Greenfee er 500 kr per gang på de 4 baner og vi har ikke bestilt buggies til disse baner. Hvis man vil have buggy, skal man selv ringe og bestille direkte hos klubben. Og selvfølgelig selv betale for buggy på dagen.
Årets Master spilles igen i år på Himmerland, hvor vi har bestilt nøjagtigt samme setup som sidste år. Prisen for pakken er i år 3300,- per mand for:
  • 2 x overnatning i dobbeltværelse (fredag til søndag)
  • 2 x morgenmad
  • 2 x aftensmad
  • Vinsmagning (fredag)
  • 3 timer vin ad libitum (lørdag)
  • 2 x greenfee + buggy
  • 2 x mulepose
  • 1x frokostplatte søndag
Til sidst har vi vores kontingent på 500 kr, som skal være indbetalt senest 1. april 2014. Hvis man ikke har betalt kontingent, er man ikke spilleberettiget i Golfnørderne, så få det nu bare gjort med det samme;-). Det samme gælder, hvis greenfee ikke er betalt forud for en match.
Dvs. at man skal forvente et samlet budget på 5800 kr for deltagelse for alle aktiviteter hen over året. Vi tager forbehold for småjusteringer. Dette kan betales samlet, hvis man ønsker det eller løbende. Hvis man ønsker at betale samlet, så kontakt os.
Ellers overfører man bare løbende her:
Danske Bank
Registreringsnummer: 3627
Konto: 3627886152
Skriv navn samt betalingstype i kommentarfeltet, fx:
Thomas Lind, kontingent
eller
Thomas Lind, greenfee Lübker
Mht. præmier, så husk at vi tager imod alt hvad det er muligt for jer at skaffe, eventuelt igennem jeres arbejde og som kan krydre glæden ved en sejr eller 2. og 3. plads;-)
Ellers er der bare at glæde sig til masser af hyggeligt samvær og sublimt golfspil!
Demodag hos Progolf Scandinavia
Husk vores årlige demodag hos vores sponsor Progolf Scandinavia i Tilst den 29. marts, kl. 13.00 – 15.00. Vi håber på, at I vil støtte op om dette og på at se så mange af jer som muligt. Husk at vi kun spiller med dress code til Masters, så måske vil du kigge på nyt outfit eller måske afprøve en ny Driver forud for sæsonstart;-)
De bedste golfnørdhilsner
Brian J og Thomas L

Om forfatteren

Brian Jungså administrator

Håbløs til golf, men giver det chancen hver gang. Altid hyggelig samvær med Golfnørderne

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.