BackToBack vinder i GN – The invitational 2018

BackToBack vinder i GN – The invitational 2018

Claus B. Jensen sagde det fra starten:

Jeg går efter alle turneringer i år, BASTA!

Og nu har han så de første 2 i 2018. BACK TO BACK Vinder!

Resultaterne var tæt til det sidste, men de efterfølgende kunne ikke følge trop. Claus åd dem med stabilt spil og måske birdie’n på hul 8 gjorde udfaldet. 3 streger på scorekortet rystede ikke, han kom stærkt igen hullet efter. Det viser bare overskud og viljen til sejr.

RunnerUps Søren J. Morsing,  Kenneth B. og Steen H. kom ind med 31 point. Alle laver 0 point på hul 18 og derfor giver sejren til Claus B. Jensen der lavede 1 point på sidste.

Claus siger:

Det vidste jeg godt. Så dem i øjnene før start og vidste de ikke kunne holde stand til hul 18. Jeg var i fuld kontrol 😉

Dagen på Tre Høje golf bød på dejligt vejr. 19 Nørder stillede til start, SEJT!! Alle troede de kunne vinde, SEJT! Bliver aldrig klogere.

Sidste måneds taber gik rundt på opvarmnings anlægget og fortalte de små nye håb, at hvis de ikke tager sig sammen, kan man ende med “Huen” på hovedet.

Samtidig gik der flere forældre rundt og blev nervøse, da “ulven” kunne jo være i nærheden og gå efter det håbefulde talent. (En tidligere BackToBack vinder).

Det nye indførte “LiveScore” blev sat i værk ved denne turnering.

Det gav fed stemning og spænding ude på banen. Resultater og stilling blev offentliggjort efter hvert hul og man kunne se om man var i føreposition, eller om “Taberhuen” kom nærmere.

Der var dog INGEN tvivl efter at Ole P. rundede hul 10. 1 point på de sidste 9. Og 9 totalt!

Ole har huen i juni på Hammel anlægget.

Og så var der de andre? Blandede scores der ikke rigtig kunne bruges til så meget andet end hyggelig samvær i Golfnørd stil, OG DET ER VIGTIGT.

Et lille check på sidste års vinder Henrik H. Pedersen, viser at spillet hang sammen, dog ikke prangende. Han kommer lidt op i det samlede felt med en 5. plads og ligger nu nummer 5 samlet.

Claus B. Jensen cruiser og øger afstanden til al konkurrence.

Glæder os allerede årets 3. Major der bliver hosted af Hammel golf.

Resultat THE INVITATIONAL 2018

Samlet stilling i GN_TOUREN

Scorekort detaljer

GN-THE OPEN Resultat

Der var kun 1.

Arh, måske 3… Men så ikke alligevel 🙂

Claus B. Jensen viste niveauet der skal spilles, hvis der skal vindes turneringer.

34 point, 17/17 fortæller bare at han spillede banen som sin hjemmebane. Flot runde af Claus B. på en dejlig bane ved Lübker Golf.

Nærmeste forfølger var Per Leonhard, aka “Der Meister” med 30 point, men niveauet var bare ikke tilstrækkelig.

Thomas Lind (Outsider i år?) kom ind med 29 point.

Ingen husker resten af feltet, men kan ses her

15 stillede til start på vores åbningsturnering THE OPEN og igen var forhåbningerne stilet højt, alle troede på deres eget spil og evner (ihvertfald 1 blev klogere).

Der blev budt velkommen til 3 af 4 nye medlemmer i Golfnørderne:
Kenneth,  Søren J. og Morten S.

Thomas Lind fortalte kort og etik og regler i Golfnørderne, samt hvordan vi hjælper hinanden ude på banen.

Golf anlægget lignede ikke noget der havde været frossen ugen før, så ros til Lübker. Fed bane.

Efter endt morgen buffet og træning gik vi ud på 2 sløjfer og så ikke rigtigt til hinanden før vi kom ind igen.

Scores fra 34 ned til 19 var resultatet af runden, hvor en del lå tæt i midt 20’erne. Undskylderne denne runde var overvejende blæst og for meget sand…

Det var fedt endelig at komme igang igen og dette års GN-Tour tegner på tætte kampe.

Sidste års vindere Henrik H. Pedersen og Morten Brandstrup kunne ikke holde niveau og blandede sig i midterfeltet.

Resultat af THE OPEN

Samlet resultat GN-Touren 2018

Vi glæder os allerede til Trehøje Golf som er vores 2. Major i 2018

Trick til langsom spil med Golfnørderne (Genoptryk)

Golfnørderne har efterhånden igennem mange år yndet at spille langsomt på runderne ude i landet. Og nu løfter vi sløret for hvordan vi udføre denne kunst og “Pisser” vores “Medgolfer” af på banerne.

Fra Tee til Green

  1. Vent med at udfylde dit scorekort til at du er ved Tee-boxen og det er din tur. Det er en dårlig ide at have det udfyldt på forhånd og signalere parathed.cropped-cropped-BO-2010-002.jpg
  2. På Tee boxen venter vi pænt med hænderne i lommen uden at have bold/Tee eller club klar før det bliver ens tur. Der skal jo klappes af det flotte slag der sendes afsted. Og det er svært med både bold/Tee/Club i hånden.
  3. Der ventes med at pakke Tee og Club ned i tasken før alle har slået.
  4. Hvis man skal slå en provisorisk fra Tee-boxen skal man IKKE hente en ny bold i tasken før alle har slået.
  5. Hvis der skal ledes ude på banen, leder ALLE efter bolden og bruger naturligvis den tid det tager (5 minutter + 2). (Også selvom man nok godt ved den er væk).cropped-Billede-11.jpg
  6. Man venter pænt bag den bagerste bold på fairway og koncentrere sig kun om at se det flotte slag blive sendt afsted. Du går ikke frem til din bold, selvom det ikke er til gene for den spiller der kommer før dig.
  7. Først når det er din tur læser du baneguiden, checker placering af din bold, vurdere om du skal lægge op eller gå efter pinden/Green.
  8. Vær helt sikker på du har valgt det korrekte jern/Club til udførsel. Gerne tage flere prøveslag og gerne prøve flere jern af inden udførsel af slaget.
  9. Hvis du har ramt ubehagelig rough krydser du fingerne og håber du finder den. Du spiller ikke en provisorisk med, da det ligner nederlag og basis for hån. Nej, så hellere gå tilbage til udgangspunkt efter endt “5 minutter” og prøv igen.

Greenspil

  1. Når alle bolde ligger på green, skridter vi op og finder den bold der er længst væk. Vi skal jo ikke snyde.
  2. Når spilleren er fundet går de andre ud af green og afventer “Superputtet”.
  3. Du må under ingen omstændigheder tjekke linjen og længden på din egen bold og forberede dig til det er din tur, samtidig med ham/hende der skal putte.
  4. Prøveslag er forbudt. Først når det er din tur.
  5. Marker altid din bold, også inden for en halv meter. (Sæt det ikke er din tur)cropped-IMG_1325.jpg
  6. Når det bliver din tur kan du forberede dig. Læse linjen, lægge bolden tilrette, checke linjen igen, prøveslag og så putte. Gør IKKE færdig selvom den er “Lige til”. Marker din bold og gå ud af green.
  7. Når alle bolde har været i koppen tæller man lige sine slag og checker om alt gik korrekt til. Forlad IKKE green. Ros, hvis det skal til. MEN bliv på green.
  8. Skriv score på scorekort inden hullet forlades. Det er god skik. Dette kan naturligvis ikke gøres på næste Tee eller næste fairway.
  9. Og altid klar til en fotosession 🙂cropped-IMG_2625.jpg

Dette er blot nogle af de tricks vi kan, når vi er ude og golfe.

Mvh.

Golfnørderne

THE OPEN 2018 (Flyttet lokation)

Så har vi igen været igang med at redde sæsonstarten.

Vi skal spille Lübker golf som vi plejer. Banen er åben for spil og vi sendes ud på 2 sløjfer.
(Alt som det plejer)

Lyngbygaard havde meldt ud at banen ikke er klar d. 7 april og der skulle bruges bære bag og spilles på 9 udvalgte huller.
Det vil vi ikke byde jer, så derfor har vi flyttet bane.

Husk vi mødes kl. 08:30 til morgen Buffet.

THE OPEN